Lad os tage en uforpligtende samtale
Lyddæmpende glas
Bor du tæt op af en meget trafikeret vej, ved siden af et koncertsted eller måske en lufthavn? Er du træt af støjen, når du sidder inde i din bolig kan lydisolerede vinduer være en løsning.
Støjbelastningen i vores moderne samfundet er øget de seneste år, og vi må erkende, at det ofte kan være nødvendigt at beskytte sig mod støjpåvirkninger i sin bolig. Med akustik glas i vinduerne vil du få et markant bedre indemiljø, fordi du ikke bliver generet af lyde udefra.
En almindelig energirude vil også reducere lyden mærkbart, men det er ikke altid tilstrækkeligt, hvorfor man i stedet kan vælge at få decideret lyddæmpende glas i sine vinduer.
Hvordan virker lyddæmpende glas?
Den mest enkle form for lydrude er en 2-lags rude med et lag glas på 6 mm, 12 mm luft og et lag glas på 4 mm. Denne rude har en lydreduktion på 35,4 dB. Til forskel vil en almindelig 2-lags rude kun reducere lyden med 31,5 dB.
Lydruden har en asymmetrisk opbygning med hensyn til glastykkelse og/eller luftmellemrum (ved 3-lags ruder). Dette medfører at lydbølgerne brydes. Afstanden mellem glaslagene i en termorude kan ligeledes øges, men giver ikke en væsentlig ændring i lydreduktionen.
- Lydtrykket er angivet i dB. 1dB er den mindste ændring i lydtrykket, som vi er i stand til at registrere.
- En lydreduktion på 3 dB halverer energiindholdet i luften og dermed halveres ‘slitagen’ på vores ører. Der skal en ændring på 8-10 dB til før vi oplever, at der sker en halvering af støjniveauet.
Lydglas kan opbygges på flere måder
Vi kan opbygge lydruderne af flere forskellige komponenter alt efter, hvilken frekvens der skal lægges en dæmper på. Det vil sige at lydruden skal passe præcis til den type støj, der er i det område den skal monteres for, at den virker.
Vi kan godt levere ruderne som lavenergiruder, men vær dog opmærksom på, at vi anbefaler ruder med luftfyldning, idet argon forringer lydreduktionen.
Tekniske begreber ved lydglas:
- Rudens sollystransmittans (LT) angiver den procentdel af dagslyset, som passerer gennem ruden.
- Solvarmetransmittans for glasset (G) er rudens evne til at lukke solens varmeenergi ind i boligen. Jo højere G-værdi, jo bedre udnyttes solens varme.
- Rw = Lydmåling foretaget i laboratorium
- R’w = Lydmåling foretaget på stedet.
Har du spørgsmål til de tekniske foranstaltninger bag lydglas er du meget velkommen til at kontakte os.
Oversigt over lyddæmpende og akustik glas (vejledende):
Se PDF